En ny strategi på vej
Da jeg hørte om programmet tænke jeg: "Er det ikke det der bliver efterspurgt i gymnasiet? Udbredelse af naturvidenskab og netværk, endda et globalt netværk. To af tidens nøgleord, vel kun overgået af kompetencer". Men intet kommer let i denne verden og globeprogrammet i sin oprindelige form har da også sine begrænsninger. Systemet med protokoller er godt tænkt, men har vist sig at være for omfattende i det danske system. Der har ganske enkelt ikke været ressourcer til at uddanne tilstrækkeligt med undervisere i anvendelsen af protokollerne eller endsige gøre opmærksom på deres eksistens. Et andet problem er, at man har haft den meget store vision og ambition, at protokollerne skulle kunne bruges i alle lande, på flere niveauer. Det har gjort, at vi der har den fornødne efteruddannelse ikke mener de i tilstrækkelig grad har ramt vores behov i det danske gymnasium. Dog kan man stadig hente stor inspiration og faglig appetit fra de ganske grundige og omfattende protokoller.
Man har fra GLOBE programmets side indtil i år holdt fast i denne protokol strategi, men nu er der indvarslet nye tider i erkendelse af de fleste lande ikke får det fulde udbytte af GLOBE. Derfor er de gået i gang med det de kalder New Generation Globe, hvor man fjerner fokus fra, at data skal stå til rådighed for forskere til, at forskerne skal formidle viden til eleverne. Med andre ord er fokus nu mere ensidigt flyttet mod eleverne. En af konsekvenserne er at man fjerner en del af aktiviteten væk fra det centrale netværk og ud til decentrale. Systemet med protokoller og en central data server består dog stadig.
Man er gået i gang med at implementere det amerikanerne med hang til akronymer kalder IESSP, som står for Integrated Earth System Science Projects. Det går i al sin enkelhed ud på at eleverne er i forbindelse med forskere, der stiller materiale og viden til rådighed. Som eksempel kan nævnes: "Investigating Carbon Cycle through Terrestrial Ecosystems (ICCTE)", som tilbyder elever "hands on" øvelser, modeller og forbindelse til forskere. Som de andre fire nye projekter er det i opstartsfasen, men et spændende projekt at følge. Er oplagt til tværgående samarbejde, så som naturvidenskabelig faggruppe i HF og naturvidenskabeligt grundforløb i gymnasiet. Se mere på link 3.
Oppe i Norge
Norge er fremme med et andet godt eksempel på hvordan man kan udnytte GLOBE netværket. Norge har en længere tradition med anvendelsen af GLOBE og det er mere udbredt end i Danmark. Med stor entusiasme fremlagde nordmændene denne ide på den årlige GLOBE verdens konference på Phuket i Thailand. På baggrund af deres erfaringer med et arktisk projekt kaldet "Globe: New POPs in the Arctic" (se link 4), vil de lave et projekt hvor de vil have eleverne med til at bestemme forureningsgraden af de polare have omkring Norge. Konkret sker det ved, at eleverne får tilsendt vejledning og nødvendigt udstyr og skal så udskære 100 g fisk fra havet ved deres by. Det stykke sender de til et laboratorium (porto betalt) og eleverne får egne og andres data retur, som de så kan efterbehandle i undervisningen. Hermed forener nordmændene tre dyder fra det oprindelige GLOBE koncept, elevdeltagelse, netværk og forsker anvendelighed. For hvis det bliver udbredt nok, får forskerne mulighed for at få foretaget en screening forud for en egentlig undersøgelse. De vil i udgangspunktet gerne have andre polare lande med, men var mere end åben for, at også de syd danske skoler kunne være med. Deres ambition er at tilbyde det til 10 skoler i alle verdens lande, beliggende ved havet. Det er et eksempel på et decentralt netværk, som kun består så længe projektet er i gang, men stadig i GLOBE regi. Projektet er tænk til at indgå som et bidrag til Polaråret der starter næste år i marts og rækker over to år.
Men der er andre interessante ting i gang, eksempelvis et projekt i forbindelse med den franske CALIPSO satellit. Et spændende aerosol projekt som du kan læse mere om på den danske globe hjemmeside og hvis du er interesseret kan kontakte undertegnede.
Dansk strategi
I Danmark har vi hidtil valgt at følge vores egen to leddet strategi. Vi vil naturligvis holde os orienteret om hvad der sker i GLOBE programmet som helhed. Men vi (Frederikshavn Gym. Og HF, Aalborghus Gymnasium, Viborg Katedralskole, Mulerens Legatskole, Morsø Gymnasium og Fredericia Gymnasium) arbejder også på et decentralt projekt efter norsk model (følg med på link 2).
Den 5. august i år vendte jeg hjem fra den nyligt afholdte verdenskonference på Phuket, med overskriften "Bæredygtig udvikling". En gammel traver, men dog tankevækkende på baggrund af de hedebølger der har hærget den nordlige halvkugle denne sommer. Til inspiration kan jeg henvise til en hjemmeside fra Norge, hvor der er 150 aktiviteter for både folkeskoler gymnasier, der med forskelligt faglige tilgangsvinkler og metoder behandler emnet "Bæredygtig udvikling", se link 5.
Det leder frem til, at vi i Danmark skal have et tredje ben på vores strategiplan, nemlig at lande koordinatoren virkelig får en mere aktiv koordinerende rolle, mellem de internationale netværk, men så sandelig også til vores egne nationale forsknings institutioner og andre mulige samarbejdspartere. Herunder skal vi være bedre til at finde medfinansiering til kommende projekter. GLOBES danske hjemmeside kan supplere de ganske gode EMU baserede faglige hjemmesider. GLOBE netværket kunne ligeledes være bindeled mellem fagene eller fagene internt. Et eksempel fra naturgeografi: Hjælpe til at vi fik standardiseret data layout fra vejrstationer, hvor Anders Grosen fra Rosborg Gymnasium har et bud (se link 6).
Så hold øje med GLOBE, for der en god chance for det kan give dig inspiration til din undervisning, men også til at skabe kontakt til udenlandske samarbejdspartnere, eksempelvis ved studieture. Der er gode kontakter i Tjekkiet, Tyskland, England, Frankrig, Ungarn, Polen, Letland, Spanien, Grønland, Island og Norge.